Vigtige Dokumenter

Velkommen til Foreningen af Frivillige ved Hospice. Hjemmesiden er et værktøj for frivillige ved hospice, som følger netværket omkring foreningen.

 
 

SENESTE NYT


Referat af Generalforsamling 2024

Referat af generalforsamling man. d. 27. maj 2024- mødet foregik digitalt . Indkaldelse ifølge vedtægter. 
 
Ad dagsordenens punkter :
 
1/2 Marianne Harboe
 
3 Bestyrelsens beretning foreligger i de sidste Nyhedsbreve, der opsummerer foreningens arbejde og arrangementer i det forløbne år .
Der er blevet taget godt imod idéen med, at netværksmøder arrangeres af hospicerne selv, og vi har allerede givet økonomisk støtte til et arrangement mellem tre hospicer.
Facebookgruppen er kommet godt fra start og Lena Løbner er glad for, at den bruges. Så sent som i denne uge var der ny bestilling på “Tæt på døden – Tæt på livet “
Beretningen taget til efterretning . 
 
4 Som noget nyt har vi vedrørende “Kunstnere i Hospice” taget initiativ til at forhøre os på flere palliative afdelinger på landets hospitaler om eventuel interesse for optræden af foreningens kunstnere. Vi har foreløbig udsendt seks forespørgsler og allerede fået positivt svar fra afdelingen på Bispebjerg hospital. Det vil glæde os, hvis også patienter og pårørende på paliative afdelinger kan få glæde af ordningen.
 
5 Regnskabet er godkendt af deltagere i generalforsamlingen .
 
6 Ingen forslag.
 
7 Susanne Tang ( kasserer ) og Marianne Harboe ( formand ) er genvalgt – ingen øvrige kandidater var opstillet.
 
8 Vi siger tak til Anni Stubberup fra Hospice Randers som er valgt som ny suppleant.Hun har været med i foreningen fra dens start
 
9 Vi er glade for at Lena Løbner har sagt ja til sammen med Hans Dal at stå for “Kunstnere i Hospice “
 
10 Ekstern revisor Peter Clausen er genvalgt
 
11 1:Tak til hjemmeside administrator Morten Buch
2:Bestyrelsen holder møde til efteråret om planlægning af 2025
 
Vi modtager gerne gode ideer fra alle til arrangementer og foreningens øvrige arbejde
 
Med venlig hilsen og god sommer
På bestyrelsens vegne
Marianne Harboe formand

INDKALDELSE TIL
Generalforsamling mandag den 27.maj 2024

 

Kære koordinatorer og frivillige.
Så er det blevet tid til “Foreningen af Frivillige ved Hospice”  årlige generalforsamling mandag den 27 maj 2024.
Nærmere om sted og klokkeslæt når vi har modtaget eventuelle forslag og tilmeldinger, som skal sendes individuelt fra jer direkte til undertegnede:
 info@harboedal.dk.(Dette af hensyn til  at koordinatorerne ikke skal bebyrdes med den arbejdsopgave). Både koordinatorer og frivillige er velkomne.
Vi opfordrer interesserede til at se vores vedtægter på hjemmesiden.
Vi regner med, at generalforsamlingen i år bliver kortvarig. De fremmødte har stemmeret. Referat fra generalforsamlingen lægges på hjemmesiden. Vi vedhæfter indkaldelsen.
Mange venlige forårshilsner fra bestyrelsen
 
 
Marianne Harboe
 

Dagsorden
Sted og tidspunkt afgøres efter tilmeldinger

1. Valg af dirigent.

2. Valg af referent.

3. Formanden aflægger beretning for bestyrelsens arbejde det forløbne år

4. Beretning fra ”Kunstnere i Hospice”.

5. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskabet.

6. Indkomne forslag.

7. Valg af bestyrelse. (Susanne Tang og Marianne Harboe er på valg)

8. Valg af suppleant for bestyrelsen.

9. Eventuelt valg af repræsentant for ”Kunstnere i Hospice”.

10. Valg af ekstern revisor.

11. Eventuelt.


Nyhedsbrev nr. 20

Den 3. april 2024

Jorit Tellelvos akvarel 
fra “ Tæt på døden – Tæt på livet “
Kære koordinatorer og frivillige.
Så har vi igen lidt nyt fra “Foreningen af Frivillige ved Hospice”, hvor vi i bestyrelsen for nylig holdt møde.
FACEBOOK-GRUPPEN
Lena Løbner kunne fortælle, at Facebook gruppen på hjemmesiden nu har knap 140 medlemmer, og hun modtager meget gerne jeres fortællinger fra hospice . Også kunstnerne opfordres til at bidrage.
HJEMMESIDEN – ( www. Hospicefrivillige) – OG GENERALFORSAMLING
 
Vi har opdateret og revideret hjemmesiden, så den er endnu nemmere at bruge og har de relevante oplysninger. Vores webmaster kan berette, at den ses af forbavsende mange.
Mandag den 27. maj 2024 afholdes generalforsamling. Vi sender senere invitation, så eventuelle interesserede kan tilmelde sig – kun tilstedeværende har stemmeret. I den forbindelse skal vi understrege, at vi er ophørt med kontingentbetaling/ medlemsskab. 
Alle frivillige og koordinatorer, der måtte have lyst, kan deltage gratis i vore arrangementer.
Tak til alle jer der gennem årene har støttet foreningen med kontingent og med stor opbakning om vore netværksmøder rundt om i landet.
I er også velkomne til at komme med forslag til hjemmesiden – blandt andet til litteraturlisten.
 
ØKONOMI
Takket være fondsmidler, vi fortsat søger og taknemligt modtager, har vi en god økonomi.
2023 blev et dyrt år, idet vi afholdt to store inspirationsdage i Jylland og på Sjælland – begge fuldt bookede.
“ Kunstnere i Hospice” er også en stor udgift… Heldigvis! Der er i det forløbne år brugt 100.000 kr. til de kunstnere, der har taget imod tilbuddet om transportgodtgørelse – og I må meget gerne foreslå nye kunstnere.
 
BESLUTNINGER
Sidste års arrangementer krævede stort arbejde, så i indeværende år har vi besluttet at støtte frivilliggrupper på tværs af hospicer, hvis I sammen skulle ønske at holde netværksmøde. Vi vil ikke være arrangører, men gerne bidrage økonomisk. I så fald bedes I indsende en ansøgning til info@harboedal.dk med kort beskrivelse af indhold, formål og beløb, der søges om.
 
Tilskud til udsmykning: Ruth Syshøj fra bestyrelsen fik den ide, at billedkunstnere undertiden kan bruge en økonomisk håndsrækning til f.eks. transport af billeder, skulpturer.  Vi kan måske være behjælpelige, ligesom vi er med “Kunstnere i Hospice “
 
Vi kan muligvis også støtte andre ideer, der kan glæde på hospice .
 
Vi undersøger, hvorvidt palliative afdelinger på hospitaler kunne være interesserede i “ Kunstnere i Hospice”  
 
Der er netop solgt yderligere 30 eksemplarer af “Tæt på døden – Tæt på livet “ til et hospice , og vi har et mindre lager tilbage, hvis I mangler. 
På bestyrelsens vegne
Marianne Harboe
Bestyrelsen:
Forrest fra venstre: Kirsten Pedersen Hospice Limfjord. Jette Vest Hospice Fyn.
Ruth Syshøj Sct. Maria Hospice .Lena Løbner Hospice Sjælland .Susanne Tang kasserer.Bagerst Hans Dal – “ Kunstnere i Hospice” . Marianne Harboe – formand .

Nyhedsbrev nr. 19

Kære koordinatorer og frivillige

“Foreningen af Frivillige ved Hospice” ønsker alle en Glædelig Jul og et Godt Nytår.
I år valgte vi at netværke bredere ved to rigtig store inspirationsmøder .. på Sophiendal Slot ved Randers for jyske hospicer – og på Herthadalen  ved Roskilde for øernes. Begge havde bekymringer som hovedtema, og Bo Bomans foredrag fik snakken til at gå livligt.
Landets frivillige fik også nu i november en masse netværksmuligheder på “Hospice Forums” spændende seminar på Brogården på Fyn. Der hørte vi  bl.a et veloplagt foredrag om : At finde dagens 3 gode ting . .. og jeg har lyst til at udnævne de tre møder til : Årets 3 gode ting på frivilligområdet …( sammen med alt det andet gode, der foregår lokalt på hospicerne.)
“Kunstnere i Hospice” bliver flittigt brugt ..så der bliver vore fondsmidler også godt anvendt. I hører  fra os igen , når vi i begyndelsen af 2024 har holdt bestyrelsesmøde.
GLÆDELIG JUL og GODT NYTÅR
På “Foreningen af FrIvillige ved Hospice “ vegne
Marianne Harboe

En lille julehilsen

Kære Kunstnere i Hospice og frivillige. En lille julehilsen med billeder fra i går hvor Marianne og jeg besøgte Hospice-Djursland og deres børnehospice. Da der var flere voksne end børn blev det ikke kun nissebandesange, men også højskolesange og julesalmer. Vi håber at hospicerne fortsat vil gøre brug af kunstnere i hospice, da det går rigtig godt, og vi siger tak til alle medvirkende
 – både kunstnere og frivillige.
   
Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.
 
Hans og Marianne

Referat fra inspirationsdagen 14. september 2023

 
Mødet blev afviklet i de smukkeste omgivelser på Herthadalen i annekset, der hedder Pavillonen.
Vi startede med en sang akkompagneret af Hans Dal og Lena Løbner.
 
Marianne Harboe bød velkommen og fortalte kort om foreningens start i 2009. Indtil 2022 har der været afholdt 2- 3 årlige temamøder. Samtidig blev Hans Dal præsenteret, som startede ”Kunstnere i Hospice, hvor nu over 100 kunstnere over hele landet optræder.
Lena Løbner har genoplivet vores Facebookgruppe: ”Foreningen af Frivillige ved Hospice”
 
Dagens foredragsholder/inspirator var psykolog Bo Snedker Boman. Vi har haft glæden af Bo tidligere, og forventningerne var høje…. og blev i den grad indfriet.
 
Dagens tema var ”Ordskælv – jordskælv”
 
Bo startede med at tale om de frivilliges rolle i arbejdet på Hospice. Vi er en gruppe, der er med til at ikke-professionalisere palliation.
Under hele foredraget kom mange deltagere med input og spørgsmål, der var med til at gøre foredraget levende.
 
Denne dag var der speciel fokus på BEKYMRINGER, EMPATI, SELVVÆRD og UTILSTRÆKKELIGHED. Begreber, der blev vendt og drejet. For mange en øjenåbner og en eftertænksomhed i, hvad vi hver især lægger af forståelse i begreberne.
En case, der handlede om bekymringer, blev oplæg til drøftelse i små grupper.
 
Efter den dejlige frokost, som for de fleste blev nydt udendørs, forsatte Bo med sin fantastiske entusiasme om ord og begreber. Han formår at ”fange” deltagerne trods det, at vi kommer fra så mange forskellige erhverv og har forskellige vinkler på livet. Det er også meget tydeligt at han mærker, hvad vores rolle som frivillige på hospice er.
 
Den endelige opsummering var afslutningen på en dag med mange ord, tanker og teori, der går op i en højere enhed. Efter en runde, hvor alle havde mulighed for at få ordet, stod det klart, at der var skabt stof til eftertanke og flere følte sig berørt i løbet af dagen. Der kom mange positive tilbagemeldinger på en fantastisk dag.
Bo Snedker Boman levede op til de høje forventninger!
 
Bo Snedker Boman:
”UTILSTRÆKKELIGHED er grobund for angst og bekymringer
 
Alle BEKYMRINGER handler om kærlighed!
Det er fantastisk, vi kan bekymre os og føle smerte overfor dem vi elsker. Vi skal ikke forvente at arbejde os ud af bekymringer. Det kan ikke lade sig gøre og det kan føre til, at vi føler os “forkerte.”
 
 
Inspiratiomortennsdagen sluttede med kaffe og kage på den skønne terrasse. Allersidst får vi en dejlig koncert med Lena Løbner og Hans Dal. Marianne Harboe læser en lille og meget sød historie for os.
 
Jette Vest

Inspirationsdag 14. September

Kære alleVi fik en ualmindelig dejlig og indholdsrig dag den 14. september i “ Foreningen af Frivillige ved Hospice.”Tak til foredragsholder Bo Snedker Boman, som havde os i sin hule hånd, tak til den veloplagte  forsamling og til Herthadalen for bedst tænkelige service i de smukke omgivelser.  .. Tak til de der hjalp med arrangementet ..( især Ruth Syshøj,  der holdt styr på tilmeldinger, til  Lena Løbner  og Hans Dal for musikken og Jette Vest,  der skriver referat til hjemmesiden. Med glade hilsner på bestyrelsens vegne – fra Marianne Harboe


Nyhedsbrev nr. 18

Kære frivillige og koordinatorer

Som tidligere annonceret holder vi i “ Foreningen af Frivillige ved Hospice”  to større inspirationsdage i år med psykolog Bo Snedker Boman. 
Det første arrangement blev afholdt i foråret på Sophiendal Slot for jyske hospicefrivillige, og nu håber vi på en lige så vellykket gentagelse torsdag den 14. september for hospicer på øerne. Vi har sikret os  et meget smukt beliggende  sted: Herthadalen nær Roskilde. 
Nedenstående invitation gælder primært øernes hospicefrivillige og deres koordinatorer, hvor der kan tilmeldes højst 7 fra hvert Hospice.

Enkelte  fra jyske hospicer var forhindrede eller på venteliste  i foråret, så derfor reserverer vi 7 pladser i alt til dem.

Tilmelding:
Hvis I ønsker at deltage, bedes I sende navn, mailadresse og navnet på det hospice i er  tilknyttet til jeres koordinator, som vi  så håber vil være os behjælpelig med at sende en samlet liste til Ruth Syshøj : ruth.syshoj@email.dk – inden søndag d.25. august. 
De 7 på listen fra hvert hospice vil modtage en deltagerliste to uger før mødet.
Gør ved tilmelding opmærksom på eventuel diæt, vegetar, allergiker.
Sammen med tilmeldingerne må koordinatoren også gerne skrive, hvis nogle ønsker at stå på venteliste.
 
Venlig hilsen
Marianne

Invitation til inspirationsdag

hospicefrivillige.dk/inspirationsdag


Nyhedsbrev nr. 17

hospicefrivillige.dk/nyhedsbrev17


Facebook opfordring

Rigtig god sommer til alle jer, der er medlemmer herinde på siden for frivillige på hospice 🌺. Vi er som administratorer og frivillige glade for at kunne følge med i, hvad der sker hos netop jer! Fortsæt endelig med at dele, og til alle vil jeg gerne minde om: Du kan sagtens slå noget op. Del endelig oplevelser, tanker og erfaringer i gruppen. Det betyder så meget 🤗. 
Kærlig sommerhilsen fra Lena ❤️☀️🌹

A-B-C for frivillige og kunstnere ved hospice til at blive medlem af vores Facebook side

– Du skal have en facebook profil. 
 
– Tryk på “Søg” øverst i højre hjørne af din facebook side og skriv: Foreningen af frivillige ved Hospice. 
 
– Siden ser sådan ud: 
– Når du ser siden, så tryk på “deltager” eller “anmod om at blive medlem”. 
 
– Nu går resten af sig selv, og du vil kunne skrive til os og lave et opslag på siden. 
OBS: Det er kun opslag vedrørende foreningens arbejde, der bliver godkendt. 
 
Vi glæder os til at se dig på Facebook!
– Lena Løbner

Referat af den ekstraordinære generalforsamling den 13. maj 2023

Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer blev vedtaget og lægges på hjemmesiden. Vi modtog ikke forslag – heller ikke til Evt . – så alt gik dejlig nemt.
Venlig hilsen på bestyrelsens vegne Marianne Harboe

Beslutningsreferat

På foreningens generalforsamling den 16/3 – 23 blev det besluttet, at vedtægterne skal revideres med hjælp fra advokat med speciale i vedtægter.

Vi udsender senere indkaldelse til en kort ekstraordinær generalforsamling, som skal finde sted inden udgangen af maj. Indkaldelsen vil, med koordinatorernes hjælp, sendes til deres frivilliggrupper. I den forbindelse håber vi på deres fortsatte støtte — og takker for den hidtidige.

 

Referat: Kirsten Pedersen (bestyrelsesmedlem)


INDKALDELSE TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING LØRDAG DEN 13. MAJ KL.13 2023

 

DAGSORDEN: 

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent
  3. Indkomne forslag (Herunder bestyrelsens forslag til nye vedtægter (vedhæftet)
  4. Regnskab
  5. Evt. 

Af hensyn til lokalekapacitet beder vi om tilmeldinger -og evt. forslag senest den 30.april.  Adresse samt evt. forslag fra deltagere sendes sendes 5.maj 

 

Venlig hilsen 

på bestyrelsens vegne 

Marianne Harboe 

 

Foreningen af Frivillige ved Hospice.

VEDTÆGTER

 

Navn og hjemsted:

§ 1.

Foreningens navn er “Foreningen af Frivillige ved Hospice” “Hospice” omfatter hospicer, hjemmehospicer, palliative afdelinger og lignende i Danmark.

“Frivillige” omfatter frivillige og koordinatorer ved hospicer, som ønsker orientering om foreningen.

§ 2 .

Foreningens hjemsted er den til enhver tid siddende formands postadresse.

 

Formål:

§ 3.

Foreningens formål er at styrke og udbrede brugen af “ Kunstnere i Hospice “ samt støtte projekter til gavn for patienter, pårørende og de frivilliges indsats.

Tildeling af økonomiske midler skal ske ved ansøgning til bestyrelsen. Formål og budget vedlægges og sendes til formandens adresse.

 

Bestyrelsen:

§ 4.

Bestyrelsen består af frivillige/ koordinatorer som vælges på foreningens årlige generalforsamling:

– Formand, der vælges direkte på generalforsamlingen for en 2-årig periode.

– 4 medlemmer, der ligeledes vælges for en 2-årig periode.

I lige år vælges 2 medlemmer til bestyrelsen, og i ulige år vælges 3 medlemmer til bestyrelsen.

Desuden vælges en suppleant for bestyrelsen. Suppleanten vælges for 1 år.

Ud over de 5 bestyrelsesmedlemmer vælger generalforsamlingen en repræsentant fra ”Kunstnere i Hospice” i det omfang en kunstner stiller sig til rådighed for valg.

Genvalg kan finde sted.

Marianne Harboe og Hans Dal er, som initiativtagere til ”Foreningen af Frivillige ved Hospice” og sammenslutningen af ”Kunstnere i Hospice”, at betragte som frivillige på lige fod med de øvrige frivillige.

Bestyrelsen konstituerer sig med valg af kasserer blandt bestyrelsens medlemmer.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer er til stede. Formandens stemme er udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed.

I øvrigt fastsætter bestyrelsen selv sin forretningsorden.

 

Generalforsamlinger:

§ 5. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

Generalforsamlinger indkaldes med mindst 3 ugers varsel med angivelse af dagsorden.

Frivillige/ koordinatorer kan afgive stemme på generalforsamlinger ved personligt fremmøde.

Den ordinære generalforsamlings dagsorden skal mindst indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent.

2. Valg af referent.

3. Formanden aflægger beretning for bestyrelsens arbejde det forløbne år.

4. Beretning fra ”Kunstnere i Hospice”.

5. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskabet.

6. Indkomne forslag.

7. Valg af bestyrelse.

8. Valg af suppleant for bestyrelsen.

9. Eventuelt valg af repræsentant for ”Kunstnere i Hospice”.

10. Valg af ekstern revisor.

11. Eventuelt.

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af maj måned og indkaldelsen lægges på foreningens hjemmeside.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen anser det for nødvendigt med angivelse af dagsorden.

Forslag som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal fremsendes skriftligt til formanden senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Indkomne forslag videresendes af

bestyrelsen til frivillige/ koordinatorer, der har tilmeldt sig generalforsamlingen.

Beslutningsreferat – tiltrådt af dirigent og formand – fra foreningens generalforsamlinger lægges på hjemmesiden: hospicefrivillige.dk

 

Foreningens regnskab og tegningsret:

§ 6. Foreningens regnskabsår er kalenderåret.

Årsregnskab udarbejdes af kasserer med assistance af ekstern revisor.

Regnskabet godkendes på den ordinære generalforsamling.

Foreningens midler anbringes i foreningens navn på en bankkonto. Formand og kasserer har fuldmagt til kontoen, som de hver især kan disponere over.

Foreningen tegnes af bestyrelsesformanden samt et bestyrelsesmedlem.

 

Ændring af vedtægter og opløsning af foreningen:

§ 7. Ændringer af foreningens vedtægter kan kun ske på en generalforsamling og med vedtagelse af almindeligt stemmeflertal blandt de fremmødte frivillige.

Forslag til foreningens opløsning skal udsendes sammen med indkaldelse til en generalforsamling. Beslutning om foreningens ophør kræver to tredjedel af de stemmeberettigedes tilstedeværelse.

Ved foreningens ophør skal eventuelt kapital tilfalde de på tidspunktet for generalforsamlingens afholdelse registrerede ”Kunstnere i Hospice” ordningen.

Således vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 13. maj 2023.


Referat fra inspirationsdag på Sophiendal Slotshotel 15. marts 2023

På en dejlig forårsdag med blandet vejr, afholdt Foreningen af Frivillige ved Hospice, en temadag på Sophiendal Slotshotel. Flotte rammer til sådan et arrangement.

94 frivillige mødte op og repræsenterede alle hospicer i Jylland. Dejligt med så mange deltagere.

Dagens foredragsholder var psykolog Bo Snedker Boman.

Dagens tema var ”Jordskælv og ordskælv”, der handlede om angst og bekymring for livet og for de mennesker vi omgås.

Med stort engagement og humor førte Bo Snedker Boman os gennem en oplevelsesrig dag. Kort fortalt kom vi omkring: Sprog og begreber, – alle ved noget om psykologi, – vi må ikke gøre hinanden forkerte, – vores evne til at bekymre os, og hvordan forstår vi bekymringer.

Der blev sat ord på forskellen på mentalisering og empati.

Mentalisering: en tavs evne til at forestille sig, hvordan andre har det ud fra mimik og kropssprog

Empati: anstrenger sig for at sætte sig ind i andres tilstand

Ud fra to korte historier, diskuterede vi i små grupper om, hvor meget vi skal bekymres os. Om det er godt eller skidt at bekymre sig. Bo mener, vi skal være glade for vore bekymringer, da de altid opstår ud fra kærlighed til noget eller nogen, vi holder af.

Det var en meget spændende inspirationsdag og øerne kan allerede nu glæde sig til 14. september 2023, hvor Foreningen af Frivillige ved Hospice igen har en temadag med Bo Snedker Boman og med samme emne.

Bo Snedker Boman henviser til:

”Karls bog” Naja Marie Aidt

Visegruppen ”Henne med Venner” gav os et festligt og fornøjeligt farvel. Et veloplagt og engageret publikum var med til at gøre inspirationsdagen til en god oplevelse.

Fotografier: Marianne & Torben

Referat: Jette Vest (bestyrelsesmedlem)


invitation til inspirationsdag gentages den 14. september for øerne

Som tidligere annonceret holder vi i “ Foreningen af Frivillige ved Hospice”  inspirationsdag onsdag den 15. marts 2023 med psykolog Bo Snedker Boman.
Den15. marts bliver fortrinsvis for jyske hospicer, da vi har besluttet at gentage arrangementet i sin helhed torsdag den 14. september for hospicer på øerne. Vi har booket Herthadalen nær Roskilde. (Hvis I googler det, vil I forstå hvorfor). Invitationen til den dag får I efter sommerferien. 
 
Når vi har valgt at gentage foredraget til efteråret, er det af hensyn til den lange rejse den 15. marts til Skanderborg, som de fleste af jer nok vil foretrække at være fri for.
Men hvis I selv eller nogle fra jeres frivilliggruppe alligevel foretrækker at komme til mødet den 15.  marts, bedes I sende jeres tilmelding med navn, mailadresse og det hospice, I kommer fra  – til Ruth Syshøj: ruth.syshoj@email.dk – senest 20 februar. Deltagerlisten modtager I så senest 1. marts. Gør opmærksom på evt. diæt : vegetar, allergi…
 
 DAGENS PROGRAM
 
Kl. 10 – 11 Ankomst og morgenkaffe
 
Kl. 11.00- 12:30   Mødet begynder med velkomst  og fællessang, hvorefter psykolog Bo Snedker Boman har ordet indtil 12:30, hvor vi slutter med kort præsentation af koordinatorer, tovholdere og bestyrelse.
Kl. 12:30 – 1400       Frokost
  
Kl. 14 – 15:30           Foredrag fortsat
 
Kl 15:30  – 16:15 Musikalsk underholdning og eftermiddagskaffe
 
Farvel med fællessang
Vi ser frem til at møde både nye – og kendte ansigter

Invitation til inspirationsdag onsdag den 15. marts 2023 på Sophiendal Slot

“Foreningen af Frivillige ved Hospice “ inviterer til inspirationsdag onsdag den 15. marts 2023 på Sophiendal Slot:
Låsbyvej 82- 86 60 Skanderborg
I år giver vi mulighed for at flere frivillige med interesse for emnet kan deltage. Vi er glade for, at vi takket være donationer kan gøre dagen helt omkostningsfri for deltagerne. Vi ser dagen som en fortjent gave fra os for den indsats, frivillige yder. Af pladshensyn får hver af de 13 jyske hospicer ( inkl. Kamillus ) tildelt otte pladser.
Til de af jer der ikke har kendskab til os, kan vi kort fortælle, at vi siden 2009 har afholdt to til tre årlige netværksmøder for medlemmer af foreningen samt for koordinatorer. (Vi har fra i år fravalgt at kræve medlemsskab.) 
Udover netværksmøder er vores andet store projekt “Kunstnere i Hospice “, hvor over 100 musikere og sangere de sidste 12 år har optrådt gratis for patienter og pårørende. Vi har udgivet bogen: “Tæt på døden – Tæt på livet “ forfattet af 60 frivillige medlemmer. I 2013 fik foreningen LIV OG DØD prisen.
Se eventuelt vores hjemmeside: www. hospicefrivillige.dk 
 
Alle får dækket transportudgifter, men for at holde vore udgifter nede, opfordrer vi indtrængende til samkørsel. Der er fine parkeringsforhold og god offentlig transport fra Skanderborg station. Transportskema til godtgørelse af udgifter downloades fra hjemmesiden. 
                                                        
 
                                                          DAGENS PROGRAM
 
Kl. 10 – 11 Ankomst og morgenkaffe
 
Kl. 11.00- 12:30   Mødet begynder med velkomst  og fællessang, hvorefter psykolog Bo Snedker Boman har ordet indtil 12:30, hvor vi slutter med kort præsentation af koordinatorer, tovholdere og bestyrelse.
Kl. 12:30 – 1400       Frokost
  
Kl. 14 – 15:30           Foredrag fortsat
 
Kl 15:30  – 16:15 Musikalsk underholdning og eftermiddagskaffe
 
Farvel med fællessang

Vi får slottet for os selv og må færdes overalt ude og inde indtil kl. 17.00- et meget smukt sted.

Vi ser frem til at møde både nye – og kendte ansigter
 
 
Foredraget  
Bo Snedker Boman har i foreningens regi holdt foredrag på Hospice Sjælland. Deltagerne var begejstrede og bad om, at vi arrangerede endnu et møde. Jeg kontaktede ham og spurgte,  om han kunne holde foredrag med udgangspunkt i den bekymring, der kollektivt og individuelt fylder meget i disse år, og hvordan vi kan håndtere den. Bo vendte tilbage med denne titel, og vi ser frem til at høre ham:

 

Tema

Jordskælv og ordskælv

Verden har altid været et mærkeligt sted at være: mellem solopgange og fred og krig
og ufred lever mennesker med glæde, angst og fortvivlelse. Bedst som det værste
Covid havde lagt sig, kom der krig i Europa. På denne planet bliver mennesker stadig
syge og dør langsomt eller hastigt på hospice (og andetsteds). Hvordan kan vi forstå
os selv og hinanden i en verden, hvor jord og ord skælver? Dette er
omdrejningspunktet for temadagen.
PS. For god ordens skyld gør vi opmærksom på, at bestyrelsen afholder en kort generalforsamling den 16.marts kl.10.00 på Sofiendal Slot. Vil du deltage/ have medindflydelse, bedes du ringe til Marianne (21284285) for nærmere info.
 
På bestyrelsens vegne

Med venlige hilsner

Marianne Harboe – (formand).


Nyhedsbrev nr. 16

hospicefrivillige.dk/nyhedsbrev16


Netværksmøde på Hospice Fyn den 13/10 – 2022

hospicefrivillige.dk/netværksmøde


Formandsrapport 2022

VELKOMST
Velkommen til alle tidligere og nye medlemmer -og koordinatorer. Dejligt at 4 koordinatorer har afsat tid og har lyst til at være vore gæster. De af jer, der var her sidste år, synes måske rummet er blevet større – men grunden er, at vi er færre end ellers -Bla. var en flok fra Filadelfia gerne kommet, men de havde hospicedag på datoen, og ideen med netværksmøder har Hospice Forum nu også taget hul på, så måske er markedet ved at være mættet  – også fordi landets koordinatorer er flittige til at lave spændende sammenkomster for frivillige. Vi vil derfor så tidligt som muligt sende datoer ud, og håber på samarbejde, så tilbuddene ikke klumper sig sammen.  

PRÆSENTTION

Bestyrelsen  : Kirsten Pedersen, Ruth Syshøj , Lena Løbner,  Susanne Tang ,Jette Vest  – Marianne Harboe  – og for “Kunstnere  i Hospice” Hans Dal.
Tak til Ruth for alle aftaler med hotellet og til Kirsten for at holde styr på tilmeldinger.
På  grund af de sidste 2 års Corona har vi kun  LIDT men til gengæld GODT nyt !Men for at begynde med det eneste problem vi pt ser, så er det,  om frivillige får kendskab til foreningens eksistens – den er et tilbud man kan vælge til eller fra,  men hvert frivilligt medlems og hver koordinators hjælp er nødvendig for at gøre opmærksom på vores møder, der jo kan have mange frivilliges interesse.

Medlemstallet er som i mange andre foreninger faldet de sidste par år .. for hvorfor betale til noget,  Corona har spændt  ben for , Vi kan  håbe, det vender. – I kan også henvise til  vores hjemmeside : www hospicefrivillige. dk

Vi  har haft  en bred vifte af emner og vi har afholdt henved 30 netværksmøder, der alle har til hensigt at bidrage til at inspirere  frivillige i deres samvær med patienter pårørende  og personale. 
Netværksmøderne er vores ene store  opgave  – den anden er “ Kunstnere i Hospice”,  som retter sig direkte  mod de oplevelser, vi håber alle i Hospice har 

 glæde af .Der er link på hjemmesiden, hvor I kan se hvilke kunstnere,  der stiller sig til rådighed.
EN SÆRLIG FEST 
Det største arrangement var efterårets store  fejring af samarbejdet mellem

“ Kunstnere  i Hospice” , tovholdere og andre frivillige, der i over 10 år har stået for koncerter – på 19 af landets 20 hospicer. 
Musikgalleriet Mariehaven i Ansager fik vi frit og kvit stillet til rådighed af en af kunstnerne Helge Engelbrecht, og vores “mæcenfond”støttede ideen med at afholde en fortjent fejring  af alle , der uden honorar arbejder for sagen.
Både kunstnere og frivillige troppede talstærkt op, så der var propfyldt i de hyggelige omgivelser. Det blev en fest,  hvor der blev sunget, spillet og spist godt – og der blev  grinet og grædt  .. jeg tror, de af jer, der var med,  er enige

Sjældent  har vi fået så mange flotte tilbagemeldinger – både fra de meget forskellige optrædende og fra publikum, så “ Kunstnere  i Hospice”  er kommet for at blive – det vil vi i hvert tilfælde fortsat arbejde på. 

NETVÆRKSMØDER
. Vi måtte næsten på dagen for Coronas udbrud i marts 2020 aflyse et netværksmøde møde på Fyns Hospice , hvor både dagsprogram og deltagerliste var færdigt . Det vil nu realiseres i efteråret på Fyns Hospice – I får besked , når vi  kender datoen . 
I næsten 2 år holdt jeg kontakt til psykolog Bo Snedker Boman ,som er meget  efterspurgt, og han lovede at komme, når Coronaen var redet  af … og om han kom !! – Hospice Sjælland var værter sammen med foreningen d.7 marts i år , hvor der var fuldt besat til Bos tema : Om ord og tavshed ved livets kant :Gør vi alle en tjeneste ved at tale om alle følelser – eller må noget forblive tavst ? – Han fik os virkelig op af stolene, og fik sat mange tanker igang . 
Deltagerne den dag vil meget gerne høre mere fra hans mund,  da han har nye vinkler og stor erfaring med  de emner, der har betydning for os.Det er lykkedes at få en aftale  onsdag d.15/marts 2023 – for han er totalt booket. 

NYHEDSBREVE 
Siden 2018 har vi udsendt 15 nyhedsbreve til medlemmer og koordinatorer. Alt er lagt på hjemmesiden – og vi har igen fornylig sendt både tovholdere og kunstnere breve for at være opdaterede med hensyn til, om vi har de rette informationer – og vi modtager gerne ideer og forslag.

 

FOLDER
I 2019 fik vi fremstillet en en folder  om foreningen,  hvor det  fremgår, hvor mange og hvilke emner  vi har haft oppe at vende indtil da.Den er uddelt til  hospicerne.

BESTYRELSESMØDER .

Det blev kun til et enkelt  møde i år, da der ikke  har været mere at bestyre, end at vi kunne gøre det på telefon og mail  ….men vi stikker hovederne sammen til efteråret, med henblik på fremtiden. 

BOGEN”
“ Tæt på døden -Tæt på livet”  blev-  lidt modigt -trykt i 2000eksemplarer og ret hurtigt udsolgt, så vi besluttede at trykke andet oplag , hvor ca 80 procent er solgt . Der drypper stadig bestillinger ind, og I må alle meget gerne gøre nye frivillige og andre opmærksomme på den , så vi får rent bord.

ØKONOMI
Endelig kan jeg meddele,  at vores økonomi er særdeles god , da mange fonde fra landsforeningens begyndelse i 2009  støtter vores tiltag, .. ja de sidste to år vi måttet takke pænt nej til yderligere donationer , da vi ikke vidste ,hvad Coronaen ville indebære af restriktioner. 
Vores kasserer Susanne måtte desværre aflyse dagen ,men Hans fremlægger hendes regnskaber under punktet

Tak 
På bestyrelsens vegne  – Marianne Harboe


Referat fra Generalforsamling og Årsmøde.

Onsdag den 11 maj 2022 på Vejle Center Hotel. 7100 Vejle.

Link til: Referat af generalforsamling 2022

 

Årsmøde.

Efter en lækker frokost startede årsmødet med fællessang.
Den dejlige salme: Det dufter lysegrønt af græs.

Årets foredragsholder var Thomas Gudbergsen. Han er blandt andet sognepræst i Tveje Merløse kirke og sygehuspræst på Holbæk Sygehus. I samarbejde med Hans Dal overværede vi en smuk blanding af musik og foredrag. Det var bevægende at blive mindet om, at kærlighed giver sorg, og vi skal huske at leve livet, mens vi har det.

Efter kaffepausen blev der budt velkommen til musiker Birgit Løkke. Birgit betog os med et væld af forskellige lyde. Alt lige fra buldrende trommer til fine fuglefløjt.

En fin afslutning på en dejlig dag.

 

Referent
Kirsten Pedersen
Skive den 14 maj 2022.


Invitationen til generalforsamlingen d. 11 maj


FORENINGEN AF FRIVILLIGE VED HOSPICE

Indkaldelse til Generalforsamling onsdag d. 11maj 2022 kl. 11
Vejle Center Hotel- Willy Sørensens Plads 3 – 7100 Vejle
DAGSORDEN
I er velkomne fra kl. 10 til morgenkaffe
Velkomst og morgensang kl. 11
Generalforsamling Kl. 11 – 12:
1.
Valg af dirigent og referent
2.
Formandens/ bestyrelsens beretning.
3.
Regnskab, kontingent, fonde
4.
Forslag – skal være formanden i hænde 27/4
5.
Valg af bestyrelse. På valg er:
Marianne Harboe ,Susanne Tang og Jette Vest
Valg af Kasserer – Susanne Tang
Statsautoriseret revisor Peter Clausen
Alle er villige til genvalg
Stemmetællere vælges om nødvendigt
6. “Kunstnere i Hospice “
7. Netværksmøder
8. Hjemmesiden
9. Eventuelt
Frokost 12/15 – 13/30
ÅRSMØDE
Vi glæder os til at få besøg af Thomas Gudbergsen -Sognepræst i Tveje Merløse
Kirke og sygehuspræst på Holbæk Sygehus og Psykiatrihuset Slagelse.
”Livet og døden – Få kærlighed til hverdagen i en sårbar verden”ß
Dette musikalske foredrag ønsker at rette opmærksomheden på livets
forgængelighed, for at livet kan få en rigere fylde, mens det er der. Hans Dal og
Thomas Gudbergsen vil med musik og sang og livsnære eksempler fra den
sjælesørgeriske hverdag konkretisere emner forbundet med livets endelighed: sorg,
kærlighed, taknemmelighed, fred og opstandelseshåb. Emnet til trods, så er det
netop et livsbekræftende foredrag.
Herefter byder vi musiker og komponist Birgit Løkke velkommen
På mødet i Musikgalleriet i efteråret begejstrede hun os med sit helt unikke
musikalske lydunivers.
Flere der deltog har bedt om at opleve hende igen –
og vi er glade for, at det er lykkedes.
Eftermiddagskaffe
Vi siger farvel med en sang kl 16
TILMELDING SENEST SØNDAG d. 1 MAJ –
Til Kirsten Pedersen:
kirstenpedersen@mail.tele.dk
Navn og hvilket Hospice I kommer fra
I får tilsendt deltagerliste.
Koordinatorer er foreningens gæster. Dagen bliver også betalt for
medlemmer – så husk at kontingentet skal være betalt inden tilmelding.
Www hospicefrivillige.dk
GOD PÅSKE
Venlige hilsner og på gensyn
På bestyrelsens vegne
Marianne Harboe


Om mødet på Hospice Sjælland med Bo Boman d. 7/3 2022

 
Der var fulde huse, og vi blev nærmest blæst bagover af Bo – en utrolig vidende, indsigtsfuld og humoristisk foredragsholder, der gav os alle en saltvandsindsprøjtning vedrørende dagens emne : “Om ord og tavshed ved livets kant.” Vi fik rykket både ved vore eventuelle tabuer, fordomme og handlemåder som frivillige. Vi var mere end lydhøre og fik også mulighed for livlige diskussioner om de dilemmaer, Bo præsenterede os for. 
 
Jeg har efterfølgende fået begejstrede tilbagemeldinger også gående på, om ikke foreningen kan gentage succesen. Vi vil i bestyrelsen tage det op, og selv håber jeg meget det kan lade sig gøre – især da det jo I sagens natur mest var østdanskere der deltog. Det var til gengæld rigtig glædeligt at se mange nye ansigter.. fra Filadelfia kom f. eks en mindre delegation. Der var rundvisning på hospice, og vi kan takke de to lokale arrangører – Gudrun Søgård og Kirsten Hansen for medvirken til en givende og dejlig dag… Det var svært at få armene ned.
 
 
På bestyrelsens vegne – Marianne 
 
Ps. Næste arrangement bliver d. 11 maj i Vejle -I hører nærmere og vi glæder os til at byde jer velkomne

Invitation til netværksmøde

pdf: Invitation til netværksmøde

Invitation til netværksmøde
Mandag d.7. marts 2022
Hospice Sjælland
Tønsbergvej 61. 4000 Roskilde

Kære alle,
ENDELiG! Kan og tør vi igen tage hul på netværksmøder. Årets første bliver på
Sjælland , hvor det snart er længe siden, vi har holdt møde. Allerede for to år siden
havde vi aftaler med psykolog Bo Snedker Boman, og nu ser det da heldigvis ud til at
lykkes. Bo har valgt en smuk titel på det oplæg, vi skal arbejde med på dagen:

“ Om ord og tavshed ved livets kant”
“ Vi har tillid til hinanden og ordene mellem os og heldigvis for det. I kærlighed og i
sorg bindes mennesker også sammen af ord. Men gør vi alle en tjeneste ved at tale om
alle følelser – eller må noget forblive tavst? Oplæg til drøftelse”.
Bo Snedker Boman, psykolog – gennem knap 25 år arbejdet med palliativ indsats

Dagens program
Fra kl 10.00 vil I løbende kunne ankomme til kaffe og rundstykker.
Kl 11.00 : Velkomst , morgensang …og Bo introducerer dagens forløb.
Kl 12. 30 – 13.45 Frokost
13.45- 16.00 – Temaet fortsætter med Bo som vejleder.
Inden vi skilles kl. 16.00 serveres eftermiddagskaffe. Vi slutter med en sang.
For interesserede vil der herefter – forhåbentlig – blive rundvisning på hospice.
Vi siger tak til Hospice Sjælland for at ville huse os -og give morgenkaffe.
Frivillige Gudrun og Kirsten står for det praktiske arrangement med køkkenpersonale
og lokale. Der er plads til 30 deltagere.
Tilmelding senest 1 marts til Marianne Harboe: info@ harboedal.dk
Skriv venligst dit fulde navn samt navn på det hospice du kommer fra.
I modtager efter d. 1 /3 en deltagerliste.

OBS :
Af hensyn til at der er flere nye navne, understreger vi, at alle vore møder er udgiftsfri
for medlemmer og inviterede gæster – Medlemmer der holder pause – eller er ophørt
ved hospice er også velkomne. Vi opfordrer som altid til samkørsel.
Mange venlige hilsner og på glædeligt gensyn
Gudrun Søgaard og Kirsten Hansen – frivillige på Hospice Sjælland
På vegne af “ Foreningen af Frivillige ved Hospice”
Marianne Harboe ( formand)


Nyhedsbrev nr. 15 og Nytårshilsen

Kære medlemmer, koordinatorer og kunstnere.
Nytår! – Et nyt års bog har mange blanke sider, og vi må håbe for hinanden, at bogen i år vil blive fyldt med en masse gode dage. De sidste par år er mange initiativer og oplevelser røget ud med badevandet i Coronavasken, så nytårsønsket er : Det må ikke må ske igen!
Tak for i år til til foreningens “ Kunstnere i Hospice “ . En stor broget flok optrådte i Musikgalleriet Mariehaven i november, og vi  fik efterfølgende en række begejstrede tilbagemeldinger. Dagen blev en stor succes, som også tjente det formål, at kunstnere og frivillige arrangører af koncerter på vore hospicer fik kontakt til hinanden. Forhåbentlig får kunstnerne lejlighed til at komme rigtig meget ud til patienter og pårørende i 2022.
 
Til medlemmer og koordinatorer:
I foreningens bestyrelse har vi p.t. tre møder i støbeskeen, som vi håber kan realiseres.
 
Mandag d. 7 Marts afholder vi netværksmøde på Hospice Sjælland med titlen :”Ord og tavshed ved livets kant “.
Det er lykkedes, at få psykolog og supervisor på Hospice Sjælland Bo Snedker Boman til at dele sine tanker og erfaringer med os vedrørende emnet.
Onsdag d. 11 maj planlægger vi at holde generalforsamling på Vejle Center Hotel,
hvor vi gør status over det forløbne år. Til årsmødet samme dag pønser vi på at give glæden og optimismen plads .
Til efteråret vil Hospice Fyn være vært for det netværksmøde, der tidligere måtte aflyses. Emnet her omhandler livstestamente , behandlingstestamente
og andet, vi mener, der er vigtigt at være informeret om .
I får nærmere informationer, når tiden nærmer sig, og vi ser frem til igen at mødes med mange af jer.
Medlemmer, der er ophørt eller holder pause fra hospice, er stadig velkomne, og naturligvis er vi glade for alle de frivillige, der støtter vores arbejde – uanset om I har interesse i møderne eller ej.
Koordinatorer er som altid inviteret som gæster, og ellers kræver det medlemsskab at deltage i vore møder. Vi har igen i år modtaget legater og donationer, så vi fortsat også kan refundere transportudgifter.
At forny eller oprette medlemsskab er meget enkelt og kontingentet er også i år 100 kr.
Vi ønsker alle godt nytår og ser frem til gensyn
Bedste hilsner også fra Hans Dal – Bestyrelsen:
Susanne Tang , Ruth Syshøj , Kirsten Pedersen , Lena Løbner, Jette Vest og Marianne Harboe
P.S : Et lille hjertesuk: Tina Gyldmark – højt værdsat koordinator på Hospice Sjælland -har valgt at stoppe, og  vi vil savne hende, da hun fra første færd i den grad har bakket op om vores forening og sammen med en flok frivillige deltaget i de fleste af vore møder gennem årene… Tak for et dejligt samarbejde Tina.

Et par breve:

At være kunstner i Hospice er, forunderligt nok en meget positiv oplevelse. Jeg mærker – så snart jeg træder ind ad døren – en stor kærlighed på stedet. Altid bliver jeg mødt med stor venlighed og glæde. Inden jeg spiller min koncert, mærker jeg stemningen, rummet. Jeg udvælger mine instrumenter som består af klokker, gonger, havtromme, Santur m.m. og skaber en improvisation, som er i dialog med dem der lytter. Nogle gange er patienterne så dårlige, at de ikke orker at være der. Så spiller jeg på gangene, hvor mine fuglefløjt og klokker er det primære lydbillede. Det er altid meget intenst – at skabe lyd i den stilhed og ro der er – og bevidstheden om, at det måske er det sidste musik de lytter til – skaber et særligt nærvær.
 
Birgit Løkke
 
Efter længere tids overvejelse har jeg nu besluttet mig for at stoppe mit engagement i foreningen.
 
Jeg har haft mange dejlige, rørende og værdifulde møder og er blevet godt modtaget når jeg har været på besøg rundt omkring i landet af både beboere, personale, pårørende og frivillige. De sidste mange år har jeg været på Sankt Lukas Hospice og Hospice Djursland i december og lavet julefortællinger.Det er et stort og smukt arbejde foreningen laver, og det har som sagt været en stor glæde for mig at være med. 
 
Tak for mange dejlige år og oplevelser!
 
Sender de bedste hilsener og ønsker om et godt nytår!
Ellen Dahl Bang

Engletræf

 
 
 
 
Kære alle,
 
Sikken en dejlig dag vi havde sammen i Mariehaven . ALLE bidrog til den unikke stemning – både det veloplagte publikum, de optrædende kunstnere og det travle personale. Mies mad og de hyggelige omgivelser var med til at skabe den vellykkede dag. I bestyrelsen er vi glade, og da Hans og jeg sent på aftenen faldt omkuld i dynerne var det med smil på læben. TAK til alle – også jer, der efterfølgende har rost dagen.
 
LÆS de flotte vedhæftede referater som Gunvor Bjerre fra kunstnerne og Jytte Toftdal fra tovholderne har sendt os og SE  ( vedhæftet) nogle af Torben Dahls fotos. Sammen giver de et dejligt stemningsbillede … så tak for det hele.
 
Engletræf
 

 

Julen har englelyd – og det måtte man sande, da 65 medlemmer og kunstnere holdt træf i Mariehaven i Ansager lørdag den 25. november.

Et sted, som mange måske kender fra de populære TV-udsendelser: ”Sommersang fra Mariehaven.”

I biler og bus kom frivillige fra hospicer i hele landet kørende gennem det flade sydvestjyske landskab, hvor cyklerne ikke behøver gear, for at udveksle erfaringer og idéer og gense hinanden. Og så også for at få inspiration til optræden af de ligeså frivillige kunstnere på deres respektive hospicer.

Marianne fra bestyrelsen bød velkommen, og efter en lille ”konkurrence” om, hvis hospice, der var bedst, indledte Pia Raug underholdningen med sin optimistiske ”Jeg vil male himlen blå”, som alle kunne synge med på. Senere sluttede hun træffet af med en eksistentiel sang om at være et sted, hvor demensen truer og man føler sig forvildet og uden kompas. En tilstand, som de fleste af de tilstedeværende frivillige har mødt i deres arbejde på landets hospicer.

Der var engle overalt i den hyggelige restaurant. Væggene var plastret til med malerier af engle, ja selv på toiletterne var der engle.

Under kornfede barokengle i gibs, der svævede over scenen blev vi vidner til en vifte af variationer indenfor det musikalske univers + en enkelt fortæller.

Den kunstneriske spændvidde var stor: fra opera til trut i vandrør med studs – fra Metallica på klassisk guitar til forunderlige naturlyde, der tog os ind i regnskovens lydunivers – fra sange til eftertanke til en fortælling om tilgivelse – fra harpespil, så man hørte englene synge til en sang om at gemme sine sorte penge i dybfryseren mellem flæskesteg og frikadeller. Og megen anden underholdning. Joh, vi kom vidt omkring!

Trængslen af guitarer på scenegulvet var stor – og det samme var mængden af kunstnere, der gav os latter og gråd og stof til refleksion *).

Imens vi fik råcreme til øregangene, nød vi Mies lækre laksetatar og vintergryde med kartoffelmos, tyttebærsyltetøj og langtidsstegte svinekæber, der var så møre, at de smeltede på tungen.

Og sluttede af med æbleskiver og årets første – men sikkert ikke sidste  – gløgg.

En stor tak til alle kunstnere – og først og fremmest til Hans og Marianne, der havde taget initiativ til – og påtaget sig det store koordinationsarbejde med at få dette givende arrangement op at flyve – mellem englene.

Gunvor Bjerre

*) De tilstedeværende kunstnere var: Birgit Løkke, Tove Hyldgård, Hans Dal, Gabrielle Reger, Maria Kerkling, Martini og Hjorth, Michael Klinke, Ivar Buch kvartet, Carsten Knudsen, Søren Bødker, Anja Maindal, Ole Heyde og Kirstine, Karsten Mathiasen, Lena Løbner, Pia Raug og Søren Thuesen


Fejring af ”Kunstnere i hospice”

Fejring af ”Kunstnere i hospice”
 
I musikgalleriet Mariehaven i Ansager, restaurant ”Galleriet”, lørdag den 20 november 2021 kl. 12,30 – mødtes ”Kunstnere i hospice” og frivillige ved hospice’er, ca 65 glade og forventningsfulde kvinder og mænd til festlig fejring af ”Kunstnere i Hospice”, – kunstnere fra hele landet, har i godt 10 år været medvirkende til at bringe livet ind i hospice, skabe nærvær og samvær om små kulturelle oaser, – med ord , toner, sange og billeder der kan opmuntre, trøste og forløse følelser, tanker og minder. En stor TAK til Foreningen af frivillige ved hospices bestyrelse for invitationen ved denne festlige anledning.
 
En hjertelig velkomst ved foreningens formand Marianne Harboe, hvorefter fællessangen: Jeg vil male dagen blå, under ledsagelse af musikerne Pia Raug og Søren Thuesen.
Tovholdere og bestyrelsen blev præsenteret, frivillige og kunstnere ønskes ligeledes en god dag. Hans Dal omtalte forbedringer og ideer vedr. aftaler mellem tovholdere og kunstnere. Derefter var der tid til forretten, præsenteret af køkkenchefen: Laksetatar med æbler, rejer og rugbrødschips samt hjemmebagt brød.
Efter forretten glædede alle sig til at lytte til kunstnere. Evar Buch kvartet optrådte med visen ”Sorte penge”. Michael Klinge sang en af sine egne sange, der omhandlede ”Livet omkring 1972”. Anja Maindal sang ”Så sig mig hvor jeg skal lede af Anne Linnet”. Gabrielle Reger fremførte smukke klingende tonen fra sit instrument”Harpen”.
Nu var hovedretten klar til at blive serveret: Rødvins baseret svinekæber med kapers bagte  blomkål, rodfrugt mos og rå marineret tyttebær.
 Efter den velsmagende middag, blev fællessangen ”Så blev det december på en studs” tekst Ida Bjørn Nielsen og med Hans’ guitar ledsagelse, hvorefter alle glædede sig til mere optræden af  de tilstedeværende ”Kunstnere”.
 Vi tar’ en tur ud i naturen sammen med Komponist – Percussionist – Vocalist Birgit Lykke, det var en fantastisk unik oplevelse med de mange forskellige lyde og toner.- Karsten Mathiasen med fortællingen omkring vennen Torben. –  Maria Kerkling sang og spillede ”Sang til Calle” – hvorefter Carsten Knudsen kom på senen med vandrørs musik, vi havde et lille kursus i forskellige lyde fra mund og næse, til stor morskab for alle. – Ole Heyde og Kirstine sang og spillede ”Du skal plante et træ” og Kirstine  fremførte en smuk violinsolo: ”Den blå anemone”. – Søren Bødker spillede skøn Metallica musik på den Spanske guitar. –
 
Martini og Hjort sang og spillede julesangen ”Julen er godt på vej”. – Komponist Carl Nielsen’ melodier til sangene ”Tit er jeg glad ”og ”Sænk kun dit hoved, du blomst” blev sunget smukt og inderligt af Tove Hyldgaard med musikledsagelse af Hans Dal. – Hans Dal sang og spillede ”Ræk mig din hånd” Kærligheds og afskedssangen for livet, skrevet af Marianne Harboe, – hvorefter Lena Løbner sang og spillede ”Frihed til at grine højt og græde” teksten skrev Lena i 2021, hvor lander var lukket ned. – Sidste indslag fra Kunstnerne var Pia Raug og Søren Thuesen med sangen ”Amnesia” oversat ”Hukommelsestab”.
Inden der blev serveret Gløgg/kaffe og æbleskiver, var der lejlighed til en gå tur i Mariehaven  hvor julelysene var tændt, Englehuset og Keramikværkstedet med atelier, butik og udstillingssted, var også spændende at besøge.
Inden vi skiltes sang vi fællessangen ”Nu er jord og himmel stille”. Marianne og Hans takkede for en vellykket  og dejlig dag. En stor tak til ”Mariehaven og det fantastiske personale på restaurant ”Galleriet”
TAK til hinanden for sang og musik – smil og latter – samvær og fællesskab på denne  musikes dag i november 2021.    
(Jytte Toftdal)
 
Mange varme hilsner fra bestyrelsen – Hans – og Marianne
 
fotoudklip fra galleri herfra:

Indbydelse til fejring af “Kunstnere i Hospice“

Kære medlemmer, koordinatorer og gæster.
Så er alt faldet på plads, så vi nu kan invitere til fejring af “Kunstnere i Hospice.”  Alle er meget  velkomne, men vi håber især, at de, der står for hospicekoncerter med kunstnerne har lyst og tid til at være med.
Vi sendte for en måneds tid siden en forespørgsel til kunstnerne, og blev overrumplede over så stor interessen er for at mødes med jer og møde hinanden. Vi har nu sendt en særskilt indbydelse til kunstnerne,  hvoraf flere vil underholde om eftermiddagen.
Musikgalleriet Mariehaven er et enestående sted, som Helge Engelbrecht har stillet os gratis til rådighed .
Vi (Hans og Marianne) har besøgt stedet, og vi kan kun sige: Glæd jer og se deres hjemmeside !
Vi holder festen i den hyggelige restaurant med  en lille scene og plads til 80 (så måske får vi brug for først til mølle princippet ).
Når vi har jeres tilmeldinger, får I deltagerlisten og dagens program, der i hovedtræk lyder: erfaringsudveksling om kunstnerordningen – førsteklasses frokost og underholdning med variation i , hvad de forskellige kunstnere har at tilbyde. Hele området i Mariehaven vil være julepyntet, og vi slutter med gløgg og æbleskiver.
Som sædvanlig er transport betalt, men vi regner med, at der bliver fælles buskørsel fra Roskilde station, hvor både kunstnere og I kan tilmelde jer (hvis I fra Sjælland vil slippe for selv at køre).
 
Tilmelding til  foreningens næstformand Ruth Syshøj
(ruth.syshoj@email.dk)  senest 1 oktober med fuldt navn samt navnet pådet hospice I kommer fra. I bedes samtidig oplyse om I vil kører med bussen.
Vi vil glæde os til gensyn og til, at kunstnere og I får set og hørt hinanden.
 
Sted:
Musikgalleriet Mariehaven Søndergade 20 A 6823 Ansager – i Restaurant Galleriet
Tid : lørdag d. 20 november kl. 12 – 16/ 30
Arrangør : “ Foreningen af Frivillige ved Hospice “
Deltagere : Kunstnere tilknyttet ordningen , frivillige , hospicekoordinatorer og gæster.
 
På bestyrelsens vegne
Mange venlige  hilsner også fra Hans – Marianne
PS. Det tegner godt, idet mere end 25 kunstnere har tilmeldt sig allerede nu.

FORMANDSRAPPORT – d. 19 maj 2021

Jeg kan jo trøste jer med , at min rapport bliver det eneste længere punkt på programmet, da den skal opsummere to års aktiviteter OG de aktiviteter, der blev udskudt- årsagen behøver vi vist ikke træde i ! Det er i forvejen svært at gøre en formmandsberetning morsom – i år er det ikke nemmere, så jeg vil undlade at forsøge og bare holde mig til facts : Det, der skal have et par ord med på vejen, er: Generalforsamlinger , netværksmøder, nyhedsbreve bestyrelsesmøder, medlemmer, “Kunstnere i Hospice “ , økonomi ..og bogen : Tæt på døden – tæt på livet” GENERALFORSAMLING:/ årsmøde Sidst afholdte generalforsamling var 10 års fejringen i 2019 i Fåborg. I 2020 var møder helt udelukket, og nu i 2021 har det også været frem og tilbage, før vi besluttede at give dagen en chance, så vi er glade for, at så mange er troppet op – trods alt -situationen taget i betragtning . – ( læs evt referater på hjemmeside : www.hospicefrivillige.dk NETVÆRKSMØDER: Drama er måske et stort ord , men der har været nerver på omkring afholdelse / ikke afholdelse af planlagte møder. Vi nåede et netværksmøde på Skt. Maria Hospice lige før generalforsamlingen i 2019, hvor vi fik et spændende foredrag om terminale patienters mulige delir, og musikterapeut Marie Falk efterfølgende gav os et indlevet foredrag og eksempler på, hvad musikterapi er og betyder på et hospice. I oktober var vi på Hospice Søholm, hvor vi fik et oplæg om dilemmaet med dødshjælp..Tankevækkende. Og så gik det ellers i fisk: Den 11. marts sidste år, hvor Danmark lukkede ned, skulle vi have haft et netværksmøde på hospice Fyn. Alt var klappet og klart, men vi måtte aflyse dagen før. Vi håber at finde en ny dato. Emnet var blandt andet behandlingstestamente og organdonation .Også et netværksmøde på Hospice Sjælland her 3 marts – i år har vi måttet udskyde. Lyspunktet kom så, da der var et hul i restriktionerne i september 2020, og Kirsten Pedersen arrangerede et møde på Hospice Limfjorden, hvor Charlotte Bork talte om livets overgange, og vi fik rundvisning i deres nye sundhedspark. Dejlig dag. Husk I må meget gerne sende mig emneforslag til netværksmøderne . Referater lægges på hjemmesiden. NYHEDSBREVE Siden generalforsamlingen 2019 har vi sendt seks nyhedsbreve og et par

julebreve. Julehilsner sender vi også til foreningens kunstnere. I er velkomne til at komme med indlæg, hvis der er noget I gerne vil have bragt i et nyhedsbrev. BESTYRELSESMØDER Bestyrelsen var sammen ved netværksmødet på Hospice Limfjorden, ellers har vi måtte nøjes med at ringe og maile rundt og diskutere de skiftende vilkår. MEDLEMMER Susanne vil sige lidt om kontingentindbetaling – som af gode grunde – har været faldende i år, men ca 2/3 har holdt ved , så må vi se, om folk vender tilbage til næste år. Vi har medlemmer fra langt de fleste hospicer, men det er svært at holde kontakten og rekruttere nye. I den forbindelse vil vi godt takke de koordinatorer, som gør opmærksom på vore arrangementer i nyhedsmail til deres frivilliggrupper.

Man kan i øvrigt fortsætte som medlem, også selv om man er ophørt som aktiv hospice frivillig KUNSTNERE I HOSPICE Ordningen har nu i to år været sat på stand by…næsten. Hans vil sige noget om det punkt … og om de planer , vi har med medlemmer koordinatorer og kunstnere. ØKONOMIEN Økonomien er Susannes bord , men jeg har syntes , vi skulle takke nej til donationer og bede gavmilde fonde vende tilbage, når vi igen har brug for penge – det vil. sige, når møder og “Kunstnere i Hospice “ bliver genoptaget. BOGEN “Tæt på døden – Tæt på livet” Første oplæg på 2000 bøger blev meget hurtigt udsolgt, og vi har de sidste par år diskuteret, om det var en god eller dårlig idé med en ny udgivelse. Jeg gjorde kort proces og skrev rundt til hospicer og støtteforeninger. Svarene tydede på interesse, så vi har nu et nyt oplag og har allerede solgt så mange, at foreningen tjener penge på bogen .Vi fik for nogle år siden 50. 000kr til projektet , så det er rart, at de er blevet brugt efter hensigten. Der er ca et par 100 bøger tilbage og vi regner med at annoncere – eventuelt i Ældresagen og hos “Center for frivilligt socialt arbejde.”

Så har jeg vist været hele vejen rundt og vil høre om der er spørgsmål – ellers vil Hans bede jer godkende rapporten.


Referat fra Generalforsamling og Årsmøde

Onsdag den 19 maj 2021 på Vejle Center Hotel. 7100 Vejle.

Dagen startede kl. 10.00 med registrering og morgen kaffe.

Selve generalforsamlingen begyndte kl. 11.00, hvor formanden bød velkommen og vi sang: Det er forår. Alting klippes ned.

Punkt 1. Valg af dirigent og referent. Hans Dal blev valgt som dirigent og Kirsten Pedersen som referent.

Punkt 2. Formandens beretning. Marianne Harboe kom ind på følgende emner: Generalforsamling/Årsmøder, Netværksmøder, Nyhedsbreve, Bestyrelsesmøder, Kunstnere i Hospice, Antal medlemmer, Fonde og genoptryk af bogen: Tæt på døden – Tæt på livet. Se formandens fulde beretning på hjemmesiden. www.hospicefrivillige.dk

Punkt 3. Kassereren forelagde regnskabet. Der har i 2020 været indtægter på kr. 188.585 og udgifter på kr. 80.955. Der er udbetalt kr. 47.772 i rejseomkostninger til Kunstnere i hospice.

Punkt 4. Der var ikke indkommet forslag.

Punkt 5. Valg. På valg som bestyrelsesmedlem var Ruth Syshøj, Solveig Kalia og Kirsten Pedersen og da der ikke var andre forslag, blev alle 3 genvalgt for 2 år. På valg som suppleant var Lena Løbner og da der ikke var andre forslag, blev Lena Løbner genvalgt som suppleant for 1 år. Der var også genvalg til kasserer Susanne Tang og Statsautoriseret revisor Peter Clausen.

6. Kunstnere i Hospice. Hans Dal fortalte at enkelte kunstnere under Corona nedlukning, havde underholdt udendørs på få hospicer, men ellers har der været meget stille. Der er kommet nye kunstnere til, men andre er gledet ud. Foreningen overvejer – måske til efteråret – at arrangere en fest for kunstnere, medlemmer og gæster.

7. Hjemmesiden. Formanden opfordrede kraftigt til at bruge hjemmesiden. Send små oplevelser og beretninger ind til glæde for alle medlemmer.

8. Eventuelt. Intet.

Generalforsamligen blev afviklet i god ro og orden.

Årsmødet.

Efter en dejlig frokost begyndte Årsmødet kl. 13.30.

Lena Løbner startede årsmødet med at synge en fin vise hun selv havde skrevet. FRIHED.

Formanden fortalte en virkelig historie fra et hospice: En enkemand kom troligt til pårørende møder og fortalte, at han fik så meget ud af de møder. MEN efter ½ år kom han med sin nye kone !!! og så syntes sygeplejerskerne, at nu var det vist nok med de besøg.

Det var en fin overgang til dagens foredrag. ”Frivillighed i palliativ indsats – den frivilliges muligheder for at støtte pårørende/ efterladte”.

 

Karen Stølen arbejder i øjeblikket på en Phd. om frivillige i palliativ indsats. Hun er uddannet sygeplejerske og har også arbejdet som frivillig, så hun kender til området fra begge sider. Vi fik en utrolig spændende og personlig fortælling om hendes oplevelser både som professionel og som frivillig. Mange af tingene hun fortalte, kunne vi selv genkende fra vort frivillige arbejde på hospicer.

Og så var der pause med kaffe og underholdning. Underholdningen var en BARBERSHOP QUARTET. www.husaar.dk 4 unge mænd der sang a cappella-kor. Muntert, festligt, fornøjeligt, humørfuldt, så vi blev glade indeni. En fin afslutning på dagen.

Vi var 31 personer samlet til denne dejlige dag.

Referent Kirsten Pedersen Skive den 23 maj 2021


Nyhedsbrev nr. 14

Kære alle På papiret er det jo forår- ja næsten sommer – men først nu er virkeligheden ved at følge trop med varme og milde vinde . D. 19 maj på årets generalforsamling i Vejle var det stadig koldt – men hjertevarme og glæde ved igen at være sammen var der rigeligt af. Hvis I går ind på www hospicefrivillige.dk kan i læse referat af såvel generalforsamling, formandsberetning, samt hvad dagen i øvrigt havde at byde på…og et lille udpluk af fotos Af forståelige grunde var vi ikke så mange, som vi plejer, men vi er overbevist om, at de der kom havde en virkelig god dag, både på grund af gensyn , men også på grund af det faglige og den musikalske underholdning. Vi var Iøvrigt også glade for at kunne byde to nye koordinatorer velkomne , da vi sætter pris på samarbejdet med koordinatorgruppen. Vores foredragsholder Karen Stølen tryllebandt forsamlingen. Forinden havde vi aftalt, at hun eventuelt kunne lægge punkter fra foredraget på vores hjemmeside. Det er vi dog frafaldet, idet hendes fortælling var så intens og nærværende, at den skulle opleves i nuet og ikke egnede sig til

referat . Jeg tror, jeg tør sige, at ingen gik upåvirket hjem. Selvom der var meget alvor, var hendes ord opløftende og inspirerende.

Karen holdt oplæg om støtte til pårørende og frivilliges, hvad vi som frivillige kan betyde for denne støtte (eller hvad du/i tænker passer). Med afsæt i de fire kasketter: 1.Erfaringer som hjemmesygeplejerske og hospicesygeplejerske 2. Erfaring som underviser og forsker. 3. Erfaring med selv at være frivillig i Kræftens Bekæmpelse. 4. Erfaringer med selv at miste en ægtefælle som 33 årig og mor til fire mindre børn –

.Dagen sluttede med smil og latter, da en sangergruppe underholdt til eftermiddagskaffen-( barbershop HusAar).

Vi har nogle netværksmøder til gode og vil straks efter sommerferien sætte datoer på, hvor, hvornår og med hvilke emner vi inviterer næste gang. Desuden satser vi på en særlig fest til efteråret, hvor vi sammen med medlemmer og koordinatorer og gæster for første gang vil invitere kunstnere fra “Kunstnere i Hospice “ til en tiltrængt fest efter disse magre år. Ideen faldt i særdeles god jord på mødet. Så snart vi har tid og sted, hører I fra os og vi håber, at rigtig mange får lyst til at deltage.

Bestyrelsen sender jer alle de bedste hilsner med ønsket om en god sommer. På gensyn – Marianne Harboe


Ekstra til generalforsamling / årsmøde 2021

 
 
Kære alle.
Hvis ellers vi slipper for flere kæppe i hjulet, så ses vi på Vejle Center Hotel ons. d. 19 maj til et forhåbentligt glædeligt gensyn, et interessant foredrag og et muntert musikindslag.
Vi må fastholde kravet om at medbringe coronapas i form af 2 vaccinationer, test , eller overstået Covid-19….Og så skal der være gået 14 dage efter seneste vaccination
…ellers må man også lige tage en test… OG-for at gå med livrem og seler huske mundbind. I skal have en parkeringstilladelse i receptionen på hotellet.
Flere har gerne villet deltage , men har endnu ikke mod på at kaste sig ud i forsamlinger… fuldt ud forståeligt og enkelte har meldt afbud af samme grund Men bortset fra det fru kammerherreinde ….
 
Vi vedhæfter dagens program.
Vel mødte med forårshilsner
På bestyrelsens vegne Marianne Harboe
 

PROGRAM FOR ÅRSMØDET 2021
10:00 – Indkvartering med morgenkaffe

11:00 – til cirka 11:45- Generalforsamling

Pause

Frokost kl.12:30

13:30 – 14:30 – Foredrag ved Karen Stølen:” Frivillighed i palliativ indsats – den frivilliges muligheder for at støtte pårørende /efterladte.”

Mulighed for spørgsmål og kort pause.

15:00- Koncert med HusAar Quartet…. og kaffe

16: 00 – Farvel og på gensyn

Med venlige hilsener
på bestyrelsens vegne – Marianne Harboe
PS:I bedes så vidt muligt køre sammen, da foreningen betaler jeres transport


Nyhedsbrev nr. 13 og indkaldelse til generalforsamling

 
Kære medlemmer og koordinatorer
 
Vi har allesammen i år skullet træffe rigtig mange valg – og fravalg – samt bøje os på områder, hvor vi ingen valgmuligheder har haft.
Vi står i bestyrelsen og tæller på knapper: Skal/skal ikke?  når det handler om generalforsamlingen og årsmødet i Vejle onsdag d. 19 maj. Vi har besluttet at satse og sige: “Jo -vi forsøger” – med det forbehold, at alt kan ændre sig i den kommende tid. Som det er nu, skulle vi kunne mødes under forudsætning af et Coronapas – det vil sige: Enten være færdigvaccineret – eller være testet inden for de sidste 72 timer – eller have haft sygdommen. Så langt så godt  … men hvor mange må vi samles? Vi har udskudt denne invitation i håb om, at et klart svar forelå inden, hvilket desværre ikke er tilfældet.
Til den tid ( 19/5 ) er det tilladt foreninger at holde konferencer og lignende, og Vejle Center Hotel er forlængst booket. De må servere og er fleksible med hensyn til eventuel aflysning. Jeres tilmelding skal vi have inden d 5/5. ( Hvis I aflyser jeres deltagelse, så gør det venligst før 12/5 af hensyn til arrangementet.) Vi risikerer jo også, at regeringen ikke giver grønt lys til forsamlinger – af en vis størrelse.
Herunder følger indkaldelse til generalforsamlingens dagsorden, mens årsmødets program sendes, når vi ved mere. Vi synes det ville være dejligt og tiltrængt med gensyn – ikke kun med frivillige fra andre hospicer men også fra eget hospice, da det er vores indtryk, at det har været småt med møder internt hos mange af jer.
Vi får et flot musisk indslag om eftermiddagen og planlægger et lidt blødt program, hvor der bliver god tid til samtale – og frisk luft ved Vejle Å . Da vi regner med, at generalforsamlingen – af gode grunde – bliver kort i år, bliver mødetidspunktet udskudt til kl.11… så vi kan sove lidt længere.
De, der endnu ikke har betalt kontingent 100 kr.(reg.1551  konto: 3719174604  husk fuldt navn og hospicenavn) – men gerne vil deltage eller blot bakke op om foreningen, kan betale inden onsdag d.5/5  Alle medlemmer kan indsende forslag til dagsordenen – ligeledes inden d. 5/5.
Vi håber på større foreningsaktivitet i løbet af efteråret,  hvor vi pønser på en sammenkomst med nogle fra “ Kunstnere i Hospice, “ så vi for første gang kan lave en mindre fælles fest med frivillige og kunstnere. Desuden vil vi jo gerne genoptage traditionen med netværksmøder … men den tid, den fornøjelse…forhåbentlig!
Traditionen tro betales samtlige udgifter vedrørende d.19 maj af foreningen – for både medlemmer koordinatorer og evt. gæster.
Vi håber, at I har klaret og fortsat klarer den trælse situation – og at alle, der har lyst og mod på det, kan ses d. 19  maj.
I hører naturligvis fra os, når der er nyt at berette, samt information om hele dagens program.
 
Tilmelding senest onsdag  5/5 til: info@harboedal.dk ….eller brev til Marianne Harboe Søvej 15. 2930 Klampenborg. Oplys dit fulde navn samt det Hospice du kommer fra.
Ved tilmelding bedes du oplyse, hvis du ikke ønsker frokost, samt om der er hensyn, køkkenet skal orienteres om.
 
Mange venlige hilsner fra bestyrelsen, som har måttet nøjes med digital/ telefonisk kontakt siden netværksmødet på Hospice Limfjord  i september 2020.
Ruth Syshøj , Kirsten Pedersen , Susanne Tang , Solveig Kalia , Lena Løbner og Marianne Harboe                 ( formand)
 
 

Foreningen af Frivillige ved Hospice

Indkaldelse til Generalforsamling onsdag d. 19 maj 2021 kl. 11
Vejle Center Hotel- Willy Sørensens Plads 3 – 7100 Vejle

Dagsorden for generalforsamling

Generalforsamling Kl. 11 -ca. 12:30
Morgensang (hvis vi må synge)
1.
Valg af dirigent og referent
2.
Formandens beretning ved Marianne Harboe
3.
Regnskab , kontingent , fonde ved Susanne Tang.
4.
Forslag skal være formanden i hænde senest 5/5
5.
Valg af bestyrelse. På valg er : Ruth Syshøj, Kirsten Pedersen og Solveig Kalia ( alle tre er villige til genvalg.
Valg af
Kasserer – (Susanne Tang er villig til genvalg)
Statsautoriseret revisor (Peter Clausen er villig til genvalg)
Stemmetællere vælges om nødvendigt
6.
“Kunstnere i Hospice” ved Hans Dal
7.
Hjemmesiden ved webmaster Morten Buch
8.
Eventuelt

Vi slutter med en sang inden frokost og årsmøde
Med venlig hilsen på bestyrelsens vegne

Senere følger detaljerede oplysninger, når corona situationen gør det muligt

På bestyrelsens vegne
Marianne Harboe


Nyhedsbrev nr. 12 er kommet

Se nyhedsbrevet her


Referat af netværksmødet den 17/9.

Netværksmøde afholdt på Hospice Limfjord

Torsdag den 17. september 2020.

Kirsten Pedersen, bestyrelsesmedlem, områdeleder for Nord- og Midtjylland samt frivillig på Hospice Limfjord var arrangør af netværksmødet i samarbejde med øvrige medlemmer af foreningen på Hospice Limfjord.

 

I mødet deltog 18 medlemmer, som repræsenterede 4 hospicer. Mødet blev indledt med morgenkaffe og morgensang.

 

Kirsten Pedersen bød velkommen på vegne af foreningen og udtrykte glæde ved, at mødet kunne afholdes på trods af Corona-situationen. Hun gjorde opmærksom på, at mødet ville foregå under hensyntagen til restriktionerne fra Sundhedsstyrelsen.

Der var herefter en kort præsentation af deltagerne.

 

Kirsten er ved et tidligere møde stødt på foredragsholder Charlotte Bork Eberhardt og har således fundet hendes fortælling om, hvordan mørke kan blive til lys, interessant i denne Corona-tid – en fortælling om livets overgange. Det var derfor med stor glæde, at det var lykkedes foreningen at lave aftale med Charlotte om at afholde foredrag ved dette netværksmøde.

 

Livets overgange – foredrag ved Charlotte Bork Eberhardt (tidligere Høvsgaard).

Charlotte holdt et ca. to timers langt foredrag om sit liv i forbindelse med sin ægtefælle Thomas’ død i 2011 og indtil i dag. Forløbet har resulteret i tre bøger –  ’Så er Thomas væk’, ’ Her bor de levende’ og ’Kornmod’. Sidstnævnte bog er nyligt udkommet. Charlotte har altid taget fat i skrivningen, når noget i hendes tilværelse er gået skævt. Det har derfor været naturligt for hende at skrive bøgerne og begynde at holde foredrag.

Thomas døde efter et aggressivt kræftforløb på kun ca. 14 dage, og Charlotte havde således en meget kort periode til at forstå og erkende, at hun ville miste sin mand. Sammen havde parret en søn Halfdan på kun 8 år.

Charlotte fortalte om, hvordan hun ud over sin egen sorg og afmagt, skulle finde styrke til at hjælpe sin søn igennem tabet af sin far, og om hvordan hun ind imellem var i tvivl om, hvorvidt hun selv var interesseret i at bearbejde sorgen for at leve videre.

Hun fortalte om livet med sønnen, med hvem hun naturligvis blev ekstrem tæt forbundet, og at hun ved hjælp af venner og særligt sine forældre ’valgte at gå – at gå er at finde’ på trods af, at den tidligere trekant med mand og søn var opløst.

Charlotte besluttede således, at vandre videre og oplevede langsomt, at der i enkelte situationer dukkede lys op i hendes liv.

Efter svære år mødte Charlotte en mand, der ligesom hendes selv skrev bøger. Dette bragte dem i kontakt med hinanden. Forholdet udviklede sig, og de forelskede sig i hinanden. Hun hemmeligholdt længe forholdet overfor sin søn, men da de endelig mødtes, fyldtes hun med taknemmelighed og glæde over at se, at deres forhold voksede og blev varmt og godt.

Charlotte står således i dag med en tilværelse, som hun synes er fantastisk, men som hun ind imellem også føler skam over – for kan hun tillade sig at være lykkelig.

Efter foredraget fik de fremmødte mulighed for at stille spørgsmål, og Charlotte svarede med åbent sind om de emner, der blev bragt frem.

Der var stort bifald til Charlotte med tak for et fortrinligt fortælling.

Der var herefter frokost og fællessang.

 

Foreningsnyt:

Formanden for foreningen Marianne Harboe meddelte herefter, at foreningen stort set har ligget stille hele året på grund af Corona, og hun roste herefter Kirsten for at have mod til at arrangere mødet i dag. Der er tidligere på året aflyst et netværksmøde på Fyn. På nuværende tidspunkt er der planlagt møde den 3.3.2021 på Hospice Sjælland.

Marianne oplyste herudover, at ’Kunstnere i Hospice’ også har ligget stille i Corona-perioden, men at flere kunstnere har henvendt sig for at komme ud. Der har været enkelte arrangementer – udendørs – på hospicer, hvor det har været muligt.

Foreningen arbejder på et genoptryk af bogen ’Tæt på døden – tæt på livet’.

Der var forslag om, at forsøge at få bogen i boghandelen, hvilket tages op i bestyrelsen.

 

Hospice i byen – Pusterum:

Hospicechef på Hospice Limfjord Birte Markfoged benyttede lejligheden til at byde velkommen til Skive, inden hun fortalte om den nyligt anlagte Sundhedspark – Pusterummet.

Hospice Limfjord, som tidligere var epidemihospital, ligger på samme matrikel som mange andre sundhedsfunktioner. Parken, som er 18.000 m2, er tænkt som et rum, hvor alle skal kunne mødes til træning eller blot til en rolig gåtur i naturen. Parken er således et fælles mødested for mange instanser – kommunale, regionale eller private.

Birte startede for syv år siden som projektleder. Tiden er gået med ideoplæg, adskillige møder, ansøgning til fonde osv., men her i september 2020  er parken endelig færdig og indviet.

Hele indretningen af området er sket med det for øje, at naturen har en stor indvirkning på menneskers lykkefølelse, immunforsvar, sorgbehandling, heling osv. Der er i flere tilfælde indbygget kunst i udformningen af Pusterummet.

 

Efter Birthes indlæg var der rundvisning i parken.

Den aftalte rundvisning på Hospice Limfjord blev aflyst på grund af Corona.

Netværksmødet sluttede med eftermiddagskaffe og sang.

 

Referent: Ellen Andersen, Frivillig Hospice Limfjord.


Indbydelse til netværksmøde på Hospice Limfjord torsdag den 17. september 2020.

Se Indbydelse til netværksmøde her


Nyhedsbrev nr. 11 er kommet

Se nyhedsbrevet her


Alt hvad der er værd at få, det er værd at vente på.

De der ventede, var de frivillige på Hospice Limfjord i Skive, og det de
ventede på, var deres julegave fra 2019. Gaven var en fest, hvor deltagerne
skulle komme udklædte i 60’ser tøj.
Vi blev modtaget af personale, der var iført forskellige sygeplejerskeuniformer
af ældre dato. De var så smukke og fine. Efter lækre pindemadder og
velkomst drinks blev de frivilliges udklædninger beundret, ingen var ens.
Køkkenpersonalet havde fremstillet en fin 60’ser menu på 3 retter, dertil blev
der serveret øl og sodavand, til desserten kirsebærvin. I pausen mellem
hovedret og dessert blev der budt cigaretter rundt ( efter nærmere eftersyn
bestod de indeni af tyggegummi )
Så var der konkurrence: Hvornår var det nu det var ? med en stor flot
gavekurv som gevinst.
Tilslut blev kaffen med småkager serveret.
I løbet af aftenen var der desuden underholdning af et 60’ser orkester med 2
dygtige sangerinder og vi blev betjent og opvartet af det søde og
omsorgsfulde personale.
Det var en sjov og fornøjelig aften, der bestemt var værd at vente på.
En heldig deltager

Kirsten P.
Frivillig på Hospice Limfjord


Udendørskoncert

Ida Rasmussen havde inviteret Hans Dal og Marianne til Arresødal, hvor Hans en kølig eftermiddag spillede foran flere stuer, og det blev en meget smuk oplevelse


Frivillig på hospice Sjælland

Jeg vågnede tidligt og vil da lige fortælle lidt om, hvordan det har været at
være frivillig på hospice Sjælland i disse måneder, hvor vi ikke har kunnet
komme forbi som vi plejer. Dog har jeg fået lov til at synge med præsten
udenfor på terasserne for dem, der var indlagte og deres pårørende. Det har
bare været så givende og meget rørende at opleve. Musikken åbnede op for
de dybere lag af følelser, og da var det godt, at præsten kunne aftale at
mødes med dem bagefter og tale sammen.
Da vi var dernede sidst, fulgte hospicelederen med rundt og nogle
sygeplejersker, og de hjalp alle med at synge med og skabe en god stemning.
Der blev taget billeder og snakket, og vi lagde flere stemmer på sangene.
Jeg glæder mig til at komme indenfor igen, og jeg har snakket med Tina om,
at vi godt kunne have det som en mulighed fremover at synge udenfor på
terasserne om sommeren for dem, der ønsker det. På den måde er der
opstået en ny mulighed for musikoplevelser.

Lena Løbner


Genforening

Så oprandt dagen, hvor vi kunne mødes igen – i det fri og med 2 meters afstand imellem os. Hanne, vores koordinator, havde pyntet og bød os velkommen på fornemste og gladeste vis. Hvor var det dejligt at se hende og alle de andre. Jeg havde for første gang vagt efter corona-lukningen. Vores opgaver var blevet ændrede, så det var med lidt bæven, jeg startede min vagt kl. 17.00. På trods af alle ændringerne, som fx betyder, at vi kun må være 1 person på vagt ad gangen, blev det en dejlig aften med gode og smukke oplevelser. Da jeg kom ind med aftensmaden til Birger, blev jeg mødt med et udråb: “Se, der er en skovspætte i træet!” Jeg har aldrig set en skovspætte før, så jeg blev så glad over at få den oplevelse sammen med en patient. En anden grund til at aftenen blev så speciel, bestod i, at vi fik besøg af to sangere, som optrådte ude i vores dejlige have. Alle patienter med lyst til at deltage blev hjulpet ud på vores store terrasse og kunne sidde der og lytte til musikken. Så der var et opbud af senge, kørestole, almindelige stole samt små caféborde, hvor aftenkaffen blev serveret. Jeg var træt, da min vagt sluttede, men også glad og taknemmelig over på ny at være en del af hospicemiljøet.

Ruth Syshøj


Foreningen ønsker alle en glædelig påske med ideer til tiden i isolation

Se flere af ideerne her


Nyhedsbrev nr. 10 er kommet

Se nyhedsbrevet her


Nyhedsbrev nr. 9 er kommet

Se nyhedsbrevet her


Artikel af Mette Nielsen – “Et musikalsk frikvarter”

Tovholder Mette Nielsens artikel fra Kamilianergårdens årsskrift kan læses her


Referat af netværksmøde Hospice Søholm

Der er kommet referat fra det afholdte møde d. 29. oktober 2019.


De gode historier

Der er kommet flere gode beretninger om underholdning på hospice landet over. se dem her


Indkaldelse til Netværksmøde d. 29. oktober 2019
 

Se nyhedsbrev nr. 8 
 

 
Generalforsamling 2019
 
 
Deltagerne ved foreningens jubilæum d. 21 maj  2019
Foreningen af frivillige ved Hospice gruppebillede af Jeanette Eggers
Foto: Jeanette Eggers

 

 


Eventyr fra Marianne Harboe
 
På generalforsamlingen blev der oplæst et lille eventyr, og Marianne lovede at det kom på hjemmesiden og her er det
 

Kære medlemmer, koordinatorer og gæster
 
Vi ser frem til mange gensyn og til at hilse nye medlemmer velkomne tirsdag den 21. maj.
 
Hotel Faaborg Fjord
 
 
Invitation til generalforsamling og årsmøde – hvor vi samtidig markerer foreningens 10 års jubilæum er her via linket. Vi håber på et talstærkt fremmøde helst med lidt festligere stemning end i flokken her.
 
 
Da generalforsamlingen tegner til at blive forholdsvis kort, får vi en lille times tid før frokost til at få lidt frisk luft i de dejlige omgivelser ved vandet – og til at få talt med gamle og nye bekendte. Ved frokosten tillader vi os at lave bordplan, så “kortene blandes”.
Eftermiddagens foredrag har vi valgt, fordi vi både som frivillige og som privatpersoner møder og har erfaringer med temaet, som nok altid vil have aktualitet : “ Ensomheden har ingen lukketid.”
Efter foredraget får vi besøg af en ung sangerinde, der “ væltede” den internationale scene i 2013 – gæt hvem! – eller se invitationen.
Vel mødt. – Lad os få en god og glad dag …. hvor vi også sammen vil synge forårets pris.
 
På bestyrelsens vegne -Marianne Harboe

REFERAT AF NETVÆRKSMØDE

Så er der referat af netværksmødet på Sct. Maria hospice d. 3. april 2019 se det her


GOD PÅSKE

Vi har fået lov at bruge denne fine påskecollage,som er lavet af en patient på Sydfyns hospice. Her er Trille Abel frivillig og sætter rigtig mange kreative processer igang.
Sammen med hende havde jeg fornøjelsen at have maleworkshop på Gudenå Hospice, da vi håber at stadig flere vil kaste sig ud i at bruge de kreative muligheder med patienter og pårørende.
 
Vi ønsker jer alle en glædelig påske .
 
Trille Abel og Marianne Harboe
 

SÅ ER NYHEDSBREV NR. 7 KLAR

Se nyhedsbrev nr. 7 af den 6. april 2019 her


10 ÅRS JUBILÆUM MED GENERALFORSAMLING/ÅRSMØDE

Tirsdag d. 21. maj 2019 på Hotel Faaborg Fjord. – Invitation udsendes den 20. april. Den 19.april er sidste frist for indbetaling af kontingent for 2019 (100 kr.) hvis man ønsker at deltage. Fremover sendes informationer / invitationer kun til medlemmer – ( og gæster).


DER ER KOMMET INVITATION TIL WORKSHOP 3. APRIL 2019

Se alt om arrangementer og invitationen her


DER ER KOMMET NYHEDSBREV NR. 6

Se det her


INVITATION TIL WORKSHOP 13. MARTS 2019

Se informationen her


SÅ ER DER NYHEDSBREV NR. 5

Se det her


NYHEDSBREVE FRA BESTYRELSEN

Alle nyhedsbreve bliver også lagt på hjemmesiden og kan ses her



REFERAT FRA GF 2018 ER KLAR

Og det kan findes ved at klikke her


KUNSTNERE I HOSPICE ER BLEVET DIGITALE

Se hjemmesiden ved at klikke her hospicekunstnere.dk